OCR Træning

GOAL #1 – Vi vil kæmpe for at få OCR op at køre i Odense, så hele Fyn har bedre mulighed for at træne OCR til hverdag.

OCR står for Obstacle Course Racing, som på dansk kaldes forhindringsløb. Man skal løbe en distance, og undervejs skal man bruge både styrke, teknik, hurtighed og koncentration, når man skal forcere forhindringer undervejs. Forhindringsløb kan foregå både på land og i vand, i ujævnt terræn som marker og skove, samt i mudder. Forhindringerne er mange og forskellige og lokationer, distancer og antal forhindringer kan være lige så alsidige og inspirerende.
I OCR Odense har vi OCR træning for alle, og herunder kan du læse mere.

OCR Træning

Vi har OCR specifik træning i OCR Odense med både træningsevents, træningsforløb og snart ugentlige træninger. Træningerne foregår på specifikt udvalgte lokationer med forhindringer i Odense – som Stige Ø, Odense Universitets Multibane, Byens Ø og Snapind Skovens Naturforhindringsbane. Vi kombinerer eksisterende forhindringer med ekstra elementer som rigs, benzindunke, reb og slamballs etc. OCR træningen er for alle voksne – på alle træningsniveauer, nybegyndere som elite, og du kan altid finde en træning, der passer lige netop dig herunder.
Køb medlemskab, klippekort eller 1 x træning.

OCR Familietræning

OCR er for alle aldre, og der er ikke noget sjovere end at være aktiv med nogen, som man kender rigtig godt. Derfor har OCR Odense også træning for familier. Det er en fantastisk måde at lege sig igennem en træning og en god måde for voksne og børn at være sammen med hinanden på. Træningen foregår på forhindringsbaner, hvor man hjælper hinanden over, under og igennem udfordringerne, og børn synes som regel, at det er ret sjovt at være hurtigere end deres forældre. 
Børn skal være min. 6 år for at deltage i OCR Odense Familietræning. 
Køb medlemskaber, klippekort eller 1 x træning.

OCR Træningsevent

OCR træningsevents er private arrangementer. Det kan f.eks. være et familie- eller vennearrangement, teambuildingevent, firmaarrangement eller polterabend! Vi tilbyder en træningsdag, hvor vi sammensætter programmet efter jeres ønsker for træning på og omkring forhindringsbaner, lokation og tidsramme. 

Kontakt os for en snak om ønsker og pris for jeres træningsevent.

OCR Personlig Træning

OCR Personlig Træning er til dig, der ønsker at målrette din træning, så du kan overkomme de forhindringer, du kan møde i OCR løb. Vi står klar til at hjælpe dig på vejen mod at gøre dig stærkere både fysisk og mentalt. Vi skræddersyr dit forløb efter dine behov og ønsker. Du kan komme uden OCR erfaring eller med nogle klare ønsker om specifikke forhindringer eller løb, du gerne vil forbedre. 

Kontakt os for en uforpligtende snak om ønsker og pris. Så finder vi en god løsning til dig.