OCR Events
GOAL #1 – Vi vil kæmpe for at få OCR op at køre i Odense, så hele Fyn har bedre mulighed for at træne OCR.
OCR står for Obstacle Course Racing, som på dansk kaldes forhindringsløb. Man skal løbe en distance, og undervejs skal man bruge både styrke, teknik, hurtighed og koncentration, når man skal forcere forhindringer undervejs. Forhindringsløb kan foregå både på land og i vand, i ujævnt terræn som marker og skove, samt i mudder. Forhindringerne er mange og forskellige og lokationer, distancer og antal forhindringer kan være lige så alsidige og inspirerende.
I OCR Odense har vi OCR træning for alle, og herunder kan du læse mere.
OCR events
Vi har OCR specifik træning i OCR Odense for både børn og voksne.
Træningen foregår på udvalgte lokationer med forhindringer i Odense – som Stige Ø’s forhindringsbane, Odense Universitets Multibane, Byens Ø’s crossfit område og Snapind Skovens Naturforhindringsbane.
Vi laver løbende træningsspecifikke event med teknik. Træningen er for alle over 13år på alle træningsniveauer, nybegyndere som elite.
OCR familieevents
OCR er for alle aldre, og der er ikke noget sjovere end at være aktiv med nogen, som man kender rigtig godt. Derfor har OCR Odense også træning for familier. Det er en fantastisk måde at lege sig igennem en træning og en god måde for voksne og børn at være sammen med hinanden på. Træningen foregår på forhindringsbaner, hvor man hjælper hinanden over, under og igennem udfordringerne, og børn synes som regel, at det er ret sjovt at være hurtigere end deres forældre. Vi laver årstidsbestemte event som påske og halloween hvor man altid gerne også må klæde sig ud.
Børn skal være min. 6 år for at deltage i OCR Odense’s familievents.